BASED IN COPENHAGEN, DENMARK
Det har været en lang og spændende rejse fra vores begyndelse i Marts 2023 med bespisning af gadebørn i Kinshasa og til at 7 drenge flyttede ind i maison VIGALEX i januar 2024. Det har været en meget spændende og udviklende periode, hvor meget er sket.
Drengene, der nu bor i Maison VIGALEX, er meget glade og taknemmelige. De har længe set frem til at starte i skole, og nu er det endelig sket. De har allerede gået i skole i en måned, og selvom det har været udfordrende, især fordi al undervisning i Dr Congo foregår på fransk, er de fyldt med gåpåmod. Da de har levet på gaden det meste af deres liv, har de ikke tidligere haft mulighed for at gå i skole og har heller ikke talt fransk. Derfor har de i Maison VIGALEX fået daglig franskundervisning for at forberede dem på skolelivet.
Drengene er både glade og stolte, men de oplever også, at det kan være svært. Som en af dem sagde: "Der er meget der går forbi mig, når lærerne underviser". Selvom de har modtaget fransk hjemmeundervisning siden januar, er det stadig en stor udfordring. Men deres motivation er stærk, og de går glade i skole hver dag.
Apr 20, 2022
I VIGALEX er det en vigtig del af samværet med drengene at skabe tryghed, og give dem mulighed for at dele deres tanker og følelser. At de åbner op om deres udfordringer i skolen når de kommer hjem, viser os, at de har tillid til de nære voksne omkring dem og efterhånden føler sig trygge nok til, også at dele det som er svært for dem.
Skolegangen i Congo er ikke kun mentalt krævende; den er også økonomisk udfordrende, da det er selvbetalt.
Foruden månedlige skolepenge er der krav til bestemte skoleuniformer, gymnastiktøj, skoletasker og skolegrej - bøger, blyanter osv. som er en stor udgift. Vi er derfor utrolig taknemmelige for al den støtte, vi modtager fra jer. Jeres bidrag gør det muligt for drengene at få den uddannelse, de har drømt om. Fortsæt endelig med at støtte – alle bidrag, store som små, gør en forskel. Overvej at give et medlemskab som gave, blive fadder for en af drengene eller donere et beløb.
Vi arbejder også på at oprette et fadderskabsprogram, der kan dække skoleomkostningerne, så vi kan sikre, at drengene kan fortsætte deres skolegang. Lokalsamfundet omkring Maison VIGALEX har taget godt imod både drengene og projektet, og vi får kun positive tilbagemeldinger.
For bedst muligt at støtte drengene i deres skolegang arbejder vi på at oprette en lektiecafé, hvor de kan få hjælp til deres lektier og ekstra franskundervisning. Denne støtte er afgørende for deres udvikling, så de kan klare sig godt i skolen.
Vi er taknemmelige for al den støtte, vi får – både gennem sociale medier, fra vores netværk i Danmark og fra alle de frivillige krafter i DR Congo. Jeres opbakning giver os energi til at fortsætte arbejdet. Sammen skaber vi en fremtid for drengene i Maison VIGALEX og giver dem mulighed for at vokse og trives i deres nye liv.
Tak for jeres støtte – sammen gør vi en forskel!
Mobilpay: 273441
Reg.nr og konto: 5442 | 0247030