Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro - stifter og forkvinde af foreningen Congos Børn og Maison VIGALEX
"Når jeg tænker på gadebørn, ser jeg børnene, som er de i en mørk tunnel. Måske kan de huske, hvordan de kom ind i denne mørke tunnel, måske ikke; men de kan ikke se vejen ud. Tunnelen fortsætter med at være mørk - lige meget hvad de gør. Den eneste mulighed for dem er, hvis en anden person står for enden af tunnelen med en lommelygte, så de kan følge lyset. Eller hvis en voksen kommer ind i tunnelen, tager barnet i hånden og følger det ud i lyset."
Jeg er født og opvokset i DR Congo. I 1998 var jeg heldig at blive en del af ”Verdensklasse-projektet” på Ryslinge Højskole i Danmark, hvor jeg mødte fantastiske og inspirerende mennesker, der arbejdede som frivillige NGO’ere rundt om i verden. En af disse var den meget dedikerede projektleder, Rex O. Schade, som i dag er en del af projektet Congos Børn.
Vi er ti børn i min familie, og jeg er nr. fem i rækken. Da jeg var 14, mistede vi vores far. Han havde været eneforsørger, mens vores mor var hjemmegående. Ud over sorgen ved at miste ham, oplevede vi en social deroute. Vi blev fuldstændig økonomisk afhængige af andre.
Det var frygteligt som 14-årig pige at opleve, hvordan mit liv ændrede sig på et splitsekund. Fra at nyde livet på den prestigefyldte kostskole, hvor alt blev serveret, til ikke at vide, hvornår jeg blev smidt ud, fordi vi ikke kunne betale skolepenge. Og fra at være et uskyldigt barn uden bekymringer til at skulle bekymre sig om alt.
Så jeg kender alt for godt følelsen af ikke at høre til.
Følelsen af at mangle alt.
Følelsen af en verden fuld af usikkerhed.
Følelsen af at skulle være voksen alt for tidligt.
Følelsen af at ens barndom er blevet taget fra en, og at man ikke har andet valg end at forsøge at klare sig.
Når jeg tænker på gadebørn, ser jeg børnene, som er de i en mørk tunnel. Måske kan de huske, hvordan de kom ind i denne mørke tunnel, måske ikke; men de kan ikke se vejen ud. Tunnelen fortsætter med at være mørk - lige meget hvad de gør. Den eneste mulighed for dem er, hvis en anden person står for enden af tunnelen med en lommelygte, så de kan følge lyset. Eller hvis en voksen kommer ind i tunnelen, tager barnet i hånden og følger det ud i lyset.
Jeg er blevet til den, jeg er i dag, fordi mange mennesker med et stort hjerte så et potentiale i mig og valgte at støtte og guide mig. De skabte en sikker verden for mig. For det vil jeg altid være taknemmelig.
Tiden er nu kommet, hvor jeg kan tilbagebetale min taknemmelighed. Nu er det min tur til at skabe en sikker havn for de mange gadebørn i Demokratisk Republik Congo. I mit nuværende arbejde i Danmark støtter og hjælper jeg børn og forældre i mistrivsel. Børn er børn, lige meget hvor i verden, de er.
"Når jeg tænker på gadebørn, ser jeg børnene, som er de i en mørk tunnel. Måske kan de huske, hvordan de kom ind i denne mørke tunnel, måske ikke; men de kan ikke se vejen ud. Tunnelen fortsætter med at være mørk - lige meget hvad de gør. Den eneste mulighed for dem er, hvis en anden person står for enden af tunnelen med en lommelygte, så de kan følge lyset. Eller hvis en voksen kommer ind i tunnelen, tager barnet i hånden og følger det ud i lyset."
Jeg vil skabe et sikkert hjem til børn, der mangler et hjem og ansvarlige voksne. Og til børn, der af alle mulige grunde er blevet smidt ud hjemmefra. Måske fordi de voksne i familien tror, at barnet er blevet forhekset. Eller måske er de blevet efterladt på grund af sult. Nogle børn har måttet påtage sig forældrerollen for deres yngre søskende, fordi deres forældre ikke kan tage vare på dem. Andre sniffer opløsningsmidler for at kunne klare angsten for natten. Nogle må holde sig vågne hele natten, fordi de er bange for at blive misbrugt og mishandlet. For mange børn er hverdagene præget af vold, af at stjæle eller af at tigge, fordi de ikke har andre udveje. Det er børn, for hvem hver eneste dag handler om at overleve og ikke om at leve.
De børn vil jeg skabe en ny verden til. Det skal være en verden, hvor de ikke behøver bekymre sig om i morgen. Hvor de kan lære at leve i nuet. Jeg vil give disse børn mulighed for at leve i sikkerhed, trygt omgivet af omsorgsgivende voksne. De skal kunne drømme om en bedre fremtid, og om at kunne komme i skole. Jeg vil give disse børn mulighed for at være børn.
Det trygge hjem bliver:
MAISON VIGALEX – MAIN DANS LA MAIN POUR UN AVENIR MEILLEUR
(VIGALEX HUSET – HÅND I HÅND FOR EN BEDRE FREMTID)
Mobilpay: 273441
Reg.nr og konto: 5442 | 0247030