27.06.2023

Grundsten for det fremtidige børnehjem er lagt.


Congos Børn har for nylig investeret i en grund på 1 hektar i udkanten af Kinshasa. Med hjælp og støtte fra vores medlemmer har vi ligeledes betalt et forskud på en tredjedel af prisen for nabogrunden, og vi arbejder hårdt på at indsamle de resterende to tredjedele af prisen, som skal betales inden årets udgang. Det er her, vi på sigt skal opføre vores børnehjem, med tilhørende værksteder og landbrug. Det sted, som kommer til at danne trygge rammer for nogle af Kinshasas gadebørn. Et sted, de kan kalde deres hjem.