GADEBØRN I KINSHASA

What doesn´t kill you, makes you stronger.Her er et perfekt eksempel på det udtryk.


Kig nøje på billedet. ❤️


Billedet her- billedet hvor børnene sidder ude.


De smiler, og de ser ud som om, de hygger sig. Bag facaden er de ved at drukne i smerte. De er traumatiserede. Disse børn har levet på gaden i mange år. De er mellem 10 og 14 år. Mange af dem kan ikke huske deres hjem. Nogle af dem tog tilbage for at finde deres hjem, men fandt ud af at deres familie var flyttet.


På billederne her er det første gang, de bliver inviteret ind hos nogen privat. De fik serveret mad og drikke. Lige nu og her er de bare børn.I dette hjem er de ikke gadebørn, men børn.















På billederne her, sidder børnene og spiser og ser film.


Foreningen Congos Børn og medlemmerne i vores lokalforeningen i D.R. Congo,
VIGALEX, tager sig af dem.
Hvem skal tale deres sag? Hvem skal fortælle deres historie?
Det vil vi i Congos Børn gøre.
Disse børn har ingen i verden. Deres familie og deres netværk har vendt dem
ryggen.

Jeg spørger mig selv om, hvordan et menneske kan vælge en

partner frem for et mindreårigt barn? Hvordan kan disse forældre sove om natten, velvidende at deres sønner ligger alene et sted ude på gaden.


Men virkeligheden i D.R. Congo er anderledes end i Danmark, så hvordan kan jeg tillade mig at dømme nogen? Fattigdom kan presse folk til det værste, til det mest umenneskelige.


Men hvad jeg ved er, at vi i Congos Børn gerne give disse børn et sted, som de kan kalde et hjem.
De mennesker, der skulle elske dem uforbeholdent, beskytte dem og være der for dem, er dem, som har opgivet dem.
Enhver af os kan forholde sig til den slags smerte.
Men hvordan løfter man et sådant barn op igen, når tilliden er brudt? Hvordan skal de kunne have tillid til os?
Vi har et stort arbejde foran os. Det er vores mission i Congos Børn at hjælpe disse børn i sikkerhed, og hjælpe
dem til at kunne trives.
De bruger 24 timer - mandag til søndag på gaden. De sover i papkasser. De bliver chikaneret og sparket dag og nat. Ingen ro, ingen fred.
De bruger hver eneste dag på at tigge eller samle mad op fra gulvet. Eller venter på at nogen efterlader rester på en restaurant, så de kan få lidt at spise. De bruger alle deres kræfter på en ting: overlevelse.


De finder små job som at smide skrald ud for folk, så de kan få en krone til en
flaske vand.


Congos Børn vil gerne give disse børn håb. Hjælpe dem til at bruge deres ressourcer hensigtsmæssigt.Ressourcer har de, for ellers ville de ikke overleve i Kinshasa gader.
Jeg ser dem som de stærkeste børn. De har stået over for den værste modstand, men de står stadig op og smiler.
Forestil dig, hvad de kan opnå med den rette støtte og hjælp.
Jeg glæder mig virkelig til følge deres rejse.


Vi er en ny forening. Lige nu giver vi disse drenge et pusterum. En gang om ugen kommer de hjem til en af foreningens medlemmer, hvor de får mad, et bad, rent tøj, ser en film og hygger sig. Mere kan vi ikke tilbyde lige nu. Men vi arbejder hårdt på at skaffe et hjem til dem. Vi arbejder hårdt for at give dem et værdifuldt liv. Vi har allerede købt et grund, hvorpå vi vil bygge et hjem og en skole, og vi er gået i gang med at samle penge til at købe et grund mere, som vi kan dyrke og blive selvforsynende.


Congos Børns vision er at hjælpe børn som disse. Børn, der står alene verden.


Congos Børn - Hånd I hånd for et bedre fremtid ❤️

Hver eneste af dem har en hjerteskærende fortælling. De bliver set som værdiløse, uønskede, uelskelige, nogle som kan nemt erstattes. Ingen af børnene her har mistet begge forældre. Alle på billedet har enten en mor eller en far, men de er alligevel blevet smidt ud af hjemmet af forskellige grunde. For flere af dem handlede det om, at stedfar ikke ville have noget med dem at gøre. Så måtte mor vælge mellem at få en forsørger eller beholde sine børn.