En af VIGALEX medlemmerne, Melissa, fortæller at drengene i første omgang havde virket usikre.

"Men vi forsikrer dem, at vi var kommet for at være sammen med dem. For at lære dem bedre at kende. Jeg snakkede mest med fem af drengene,
Mathieu på 10 år, junior på 11 år, Mervedi på 13 år og Moise 11 år og Emmanuel på 11 år."

Drengene fortalte blandet andet, at de savner et trygt sted at sove. De er chikaneret hver eneste dag af deres liv. De sover i forladt biler. Hver dag er deres sikkerhed er truet.

Vores unge medlemmer blev modtaget med glæde og smil. VIGALEX medlem, Cyntiche, fortæller at det var tydeligt at lørdag er den bedste dag i ugen for drengene. For disse gadebørn er lørdagene hvor de mødes med vores VIGALEX medlemmer omkring et måltid mad og hygge, til at samligne med en julfest eller nytårsaften. På trods af deres triste og umenneskelige historier, er de nogle glade drenge. De oplever omsorg og kærlighed selvom det på nuværende tidspunkt kun er en gang om ugen. Forhåbentlig i den nærmeste fremtid, vil det være hver eneste dag.

Da Cyntiche spørger en af drengene, Emmanuel, om hans alder, svarer han at han er 11 år. Hun spørger videre, hvornår han har fødselsdag, hvortil Emmanuel svarer at det ved han ikke? Hvordan ved du så, at du er blevet et år ældre?
Emmanuel svarer at, det eneste måde han ved, at han er blevet 1 år ældre er når folk fejrer nytår.

Dette er den trist realitet.

Meget af det vi tager som en selvfølge eller tage for givet, er for disse drenge en kæmpe mangel, et kæmpe savn. En stor del af deres identitet er gået tabt. Vi i Congos Børn og VIGALEX arbejder hårdt for at hjælpe gadebørn til finde vej tilbage det, der er meningsfuld.
Drengenes største ønsker er et liv i tryghed og en uddannelse. Hvorfor skal ikke disse drenges ønsker ikke gå i opfyldelse? Det er ikke nogle urealistiske drømmer. For os i Congos Børn er det deres rettigheder - tryghed og uddannelse.