Oplysningsevent

Afholdes d. 01.03.2025, fra kl. 14-17

Gratis event

Kom til vores oplysningsevent om DR Congo den 1. marts

I DR Congos hovedstad, Kinshasa, vokser tusindvis af børn op uden et hjem, uden forældre og uden sikkerhed.

Hvordan kan vi hjælpe dem til en bedre fremtid?

Om eventet


Vi inviterer dig til en spændende eftermiddag, hvor vi sætter fokus på Den Demokratiske Republik Congo – et land fyldt med kontraster, smuk natur, pulserende storbyer, fattigdom, krig, musik, sang og håb.

Hvornår

01 Marts, 2025 fra kl 14-17

Entré

Gratis - alle er velkomne!

Program for dagen


Arrangementet byder på inspirerende oplæg, personlige fortællinger og mulighed for spørgsmål og debat. Vi får blandt andet besøg af:

  • Gina Nzeba Tshiswaka Hagebro, stifter af Congos Børn, der vil fortælle om arbejdet for gadebørnene i Kinshasa.
  • Digteren Alexandre Nsoni, der vil læse op fra sin digtsamling.
  • Repræsentanter fra vores samarbejdspartner VIGALEX, som forhåbentlig får mulighed for at komme hele vejen fra DR Congo og Brasilien for at dele historier om, hvordan tidligere gadebørn nu skaber sig en ny tilværelse med skolegang, kammerater og tryghed.
  • Vores fire ambassadører – Wafande, Kevin Tshiembe, Charlotte Urne og Charlotte Kjeldsen Krarup – der fortæller, hvorfor de støtter vores sag.

Derudover vil der være mulighed for at opleve dans, samt kaffe og kage, og vi fortæller om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel for gadebørnene i Kinshasa.

Praktisk information


📅 Dato: Lørdag den 1. marts 2025
🕑 Tid: Kl. 14-17
📍 Sted: UNION, Nørre Allé 7, 2200 København N
💰 Entré: Gratis – alle er velkomne!


Børn er også meget velkomne. Vi har et tilstødende lokale, hvor de kan lege og tegne undervejs.

Der er ingen tilmeldingskrav, men hvis du allerede ved, at du deltager, må du meget gerne sende os en mail med antal deltagere på info@congosboern.dk eller trykke "Deltager" på vores Facebook-begivenhed. Det hjælper os med at forberede kaffe, kage og siddepladser.


Vi glæder os til at se dig til en eftermiddag med læring, refleksion og inspirerende samtaler!

Kontakt

Har du lyst til at hjælpe til som frivillig til eventet, sidder du inde med spørgsmål, eller andet - så tøv ikke med at kontakte os!