Vi er glade og stolte over at kunne byde velkommen til vores nye ambassadør, digter og forfatter Alexandre Nsoni.
Alexandre er blandt andet forfatter til digtsamlingen “I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” samt debutromanen “Vilhelm Hermandsen”. Til vores event sidste år var vi så heldige at have Alexandre med, hvor han læste op fra sit første værk og bidrog med stærke ord og refleksioner, der gjorde stort indtryk på mange.
Som ambassadør for Congos Børn er Alexandre med til at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde og de vilkår, gadebørn i DR Congo lever under. Hans engagement og perspektiv er en stor styrke for vores fællesskab.
Alexandre siger selv:
"Personligt hos mig, så ser jeg ikke, at rollen alene er for Congos børn, men verdens børn."
Vi glæder os til samarbejdet og er dybt taknemmelige for hans støtte.






