Vores mål er at give dem en reel chance for et liv væk fra gaden – et liv med tryghed, omsorg og muligheden for at vokse op i et kærligt miljø. Men vejen dertil er ofte lang og fyldt med udfordringer.
For to uger siden mødte vores koordinator, Betty, en otteårig pige på gaden. Hendes navn er Josefine, men hun bliver kaldt Fine. Hun var alene, iført en skjorte uden andet tøj, og hendes øjne bar på en historie, intet barn burde opleve.
Fine fortalte, at hendes mor døde for længe siden, og at hendes far forsvandt, efter han giftede sig igen. Hendes bror blev forgiftet og døde, og derefter blev Fine smidt på gaden. I flere år har hun boet blandt andre gadebørn, som både beskytter og udnytter hende.
Da Betty mødte Fine, greb pigen straks fat i hendes arm og nægtede at give slip. Hun gentog igen og igen, hvor god og kærlig Betty var.
Men Fine er bange – bange for at bo på et børnehjem, bange for voksne, der har svigtet hende gang på gang. Hun drømmer om at komme væk fra gaden, men tør ikke tage det første skridt.
Vores håb er, at Betty langsomt kan opbygge en tryg relation til hende, så hun en dag, af egen vilje, vælger et liv i sikkerhed. Men det er en lang proces, og vi må tage det i Fines tempo.
De mistede begge deres forældre og bor nu alene med deres aldrende mormor, som ikke kan tage vare på dem. Hver dag går de på gaden for at tigge – ikke kun for sig selv, men også for at sikre, at deres mormor får mad.
Børnene drømmer om at gå i skole og få et trygt sted at bo, men de vil ikke forlade deres mormor, som de føler et ansvar for. Derfor har vi aftalt at besøge hende for at forstå deres livssituation bedre og se, hvordan vi bedst kan støtte både børnene og deres mormor.
Vi har også mødt en blind far, der tigger på gaden med sit yngste barn. Han elsker sine børn, men ved, at han ikke kan give dem det liv, de har brug for. Han har bedt os om hjælp, fordi han ønsker, at hans barn får en fremtid væk fra gaden.
På vores børnehjem trives børnene, og vi ser dem vokse i tryghed og glæde. De er blevet en del af lokalsamfundet og har endda deres eget fodboldhold – FC Vigalex. De deltager i turneringer og får mulighed for at være børn, lege og drømme om fremtiden.
Vi arbejder nu på at udvide vores børnehjem, så vi i 2025 kan gå fra 6 til 20 børn. For at sikre en stabil hverdag for dem har vi brug for flere faddere, som kan støtte arbejdet.
Hvis du ønsker at være en del af denne rejse og give et barn en ny chance i livet, kan du blive fadder eller støtte os økonomisk. Hver lille hjælp gør en forskel – og kan ændre et barns fremtid for altid.
Tak fordi du følger med og støtter vores arbejde. Sammen kan vi gøre en forskel!
Din støtte er med til at give tidligere gadebørn i Kinshasa et trygt hjem, adgang til skolegang og muligheden for en bedre fremtid. Ved at donere, hjælper du med at sikre, at børnene får dækket deres grundlæggende behov som mad, tøj og uddannelse. Alle bidrag går ubeskåret til at støtte børnene på børnehjemmet Maison VIGALEX, til en tryg opvækst og en lysere fremtid.
Mobilpay: 273441
Reg.nr og konto: 5442 | 0255572